|
Miljøpolitik
Der har de senere år været øget fokus på hensyntagen til miljøet inden for læderproduktion. Som førende leverandør af læder til møbelindustrien bestræber vi os i høj grad på at imødekomme og overholde de strenge miljøkrav, der findes inden for branchen samt at fremme produktion af højkvalitets læder på den mest miljørigtige måde.
Det er i vores såvel som vores leverandørers interesse at vores læder produceres under de mest miljørigtige forhold samt at dette foregår i overensstemmelse med EU- og lokallovgivningen i de enkelte lande. Vores leverandørers engagement i miljøet betyder at de løbende holder sig orienteret om nye teknikker inden for læderforskning og -udvikling. I overensstemmelse med EU og de lokale myndigheders krav og standarder har garverierne egne anlæg til rensning af spildevand. Der foretages regelmæssigt kontrolbesøg fra myndighedernes side for at sikre, at garverierne til enhver tid lever op til kvalitetsstandarderne.
Vi køber vores læder fra de mest velrenommerede garverier i verden. Disse har implementeret miljøvenlige anlæg, intelligente genanvendelsessystemer og moderne doseringsteknikker så der sikres en forsvarlig anvendelse af kemikalier. Blandt vores leverandører er flere ISO 14001 eller 9001 certificerede og andre har på anden måde implementeret forskellige former for miljøstyringssystemer. Nogle har en LWG (Leather Working Group) miljøcertificering fra BLC Leather Technology Centre (dækker standarder, procedurer og kontrol ifm. begrænsning af brug af visse farlige stoffer iht. lokale og internationale miljømæssige sikkerhedskrav). Vedr. begrænset brug af visse farlige stoffer såsom PCP, AZO farvestoffer, formaldehyd etc. kræver vi at vores leverandører følger lovgivningen på området. Derudover er 90 % af huderne af europæisk oprindelse, hvorfor der er en begrænset transporttid til garverierne. Råhuderne kommer fra godkendte slagterier, hvor håndtering og behandling af kvæget fuldt ud lever op til almen dyrevelfærd og hygiejnekrav. Garverisektoren er også opmærksom på at kvaliteten på de huder og skind, som de modtager, generelt set afspejler de vilkår som dyret har levet under gennem sit liv.
Indtil videre er der ingen klar definition på ”øko-læder”, idet der ikke er etableret et relevant miljømæssigt kriterium for en definition af ordet ”øko-læder”. Vi lægger dog stor vægt på miljørigtigt læder og vælger derfor de mest miljøvenlige leverandører til at producere vores læder.
|