Krom eller kromfrit læder? Hvad skal man vælge? Og hvilken indvirkning har det på miljøet?

Gennem de senere år har der været megen debat om den indvirkning kromgarvning har på miljøet.

Kromgarvet læder er garvet med krom III salte (ikke giftigt), der forekommer naturligt i miljøet i sten, jord, planter og vulkansk materiale. Krom-salte findes i fødevarer og er i øvrigt et vigtigt næringsstof for kroppen. Kromgarvet læder er mere modstandsdygtigt og blødere end huder der er garvet med andre garvestoffer.

Vegetabilske garvestoffer såsom mimosa (bark), quebracho (træ) eller tara (nedfaldsfrugter) bruges til vegetabilsk garvning. Syntetiske garvestoffer, forefindes naturligt i miljøet, men fremstilles ad kemisk vej. Som hovedregel bruges syntetiske garvestoffer ikke alene, men sammen med krom eller vegetabilske garvestoffer.

Sammenligner man kromgarvning med kromfri garvning og ser på den miljømæssige påvirkning, er der flere faktorer som kommer i betragtning.

Forbrug af vand, energi og garvestoffer

I dag er det spildevand, som garverierne udleder i floderne, renere end da det først blev ledt ind fra floderne.
For at fremme det grønne miljø modtages en meget stor del af råhuderne friske og klare til forarbejdning på garverierne. Dette medfører en betydelig reduktion af saltudslip i spildevandssystemet. Salt har nemlig ellers været kendt som en billig måde at konservere huder på. I overensstemmelse med de lokale myndigheders krav og standarder har garverierne egne anlæg til rensning af spildevand samt affaldsdepoter til garvningsaffald, og der foretages regelmæssigt kontrolbesøg fra myndighedernes side for at sikre, at garverierne lever op til kvalitetsstandarderne.

I produktion er kromgarvet læder mere miljømæssigt bæredygtigt, idet vand- og energi forbruget er 35% lavere end ved vegetabilsk garvning. Derudover er den miljømæssige indvirkning på spildevand (biologiske og organiske molekyler er sværere at nedbryde), slam og affald større når man garver vegetabilsk. Desuden er forbruget af vegetabilsk garvestof 10 gange så stort, som når der kromgarves. Så i produktionsøjemed, har vegetabilsk garvning ingen økologisk fordel frem for almindelig kromgarvning. Selvom krom har været betragtet med en vis skepsis og som et tungmetal, har der indtil dato ikke været noget videnskabeligt bevis på en negativ indvirkning fra kromgarvning på hverken miljø eller menneskets sundhed. Ydermere er syntetisk og vegetabilsk garvning dyrere end krom garvning idet garveprocessen er mere kompleks. Huderne kryber når du anvender vegetabilsk eller syntetisk garvning.

Ifølge de seneste undersøgelser bruges der i gennemsnit ca. 160 l vand, der genereres 5 kg organisk affald og der anvendes 8 kg CO2 i produktionen af 1 kg læder. Sammenligner man med andre industrier bruges der f.eks. 500 l vand til blegning, farvning, print og færdiggørelse af et par jeans. Der er dog stadig rig mulighed for forbedringer mht. reduktion af affald, forurening, energi og vandforbrug i læderindustrien.

Genanvendelse

Med hensyn til genanvendelse har krom en ulempe idet det ikke er nedbrydeligt i naturen. På den anden side, konstaterede man, da man fandt Ôtzi mumien fra 3300 år f.Kr., at dele af dens vegetabilsk garvede lædertøj var intakte og ikke var blevet nedbrudt i naturen. Normalt forgår syntetisk eller vegetabilsk garvet læder uden finish i naturen hvis det strimles i meget små stykker (som savsmuld). Når man taler om genanvendelse, udgør garvning den perfekte genanvendelses-cirkel. Garverierne bruger huder og skind som er affaldsprodukter fra kødindustrien. Læderindustriens affald kan bruges til skoindustrien eller som gødning til afgrøder som dyrene spiser, hvilket i den sidste ende udgør råvarerne til kødindustrien. Dette må anses som en meget ”grøn” genanvendelsesproces. Hvis man skulle bortskaffe alle huderne som affald, ville den miljømæssige påvirkning være langt større end den samlede forurening fra alle garverier i verden. Sammenligner man derudover læder med tekstiler, er levetiden væsentlig længere for læder.

Selvom læderindustrien er en af de ældste industrier og læder sandsynligvis kan betragtes som det første eksempel på genanvendelse af affald (huder), er industrien gang på gang blevet bragt i miskredit pga. effekten på miljøet. Det skal dog nævnes at restriktion på skadelig udledning ikke blev indført pga. læderindustrien, men som restriktioner gældende for alle typer af industri. Europa, specielt Centraleuropa, har de laveste grænseværdier for udledning af miljøfarlige stoffer. Andre lande har givetvis lignende strenge love på området, men ikke alle er lige konsekvente med at håndhæve dem.

Taget ovenstående vigtige faktorer i betragtning, kan det ikke konkluderes at den ene type garvning er mere økologisk rigtig end den anden.